Vi modtager altid gerne uopfordrede ansøgninger. Skriv lidt om dig selv og vedlæg dit CV, og send det til Pitstop@ishoj.dk
Bliv frivillig i Pitstop
Som frivillig i Pitstops grupperelaterede aftentilbud “Pitstop By Night” får du mulighed for at gøre en forskel for mennesker med rusmiddelrelaterede problematikker. At være frivillig kræver, at du vil give af din tid, faglighed og opmærksomhed. Til gengæld kan du engagere dig i et meningsfuldt arbejde, og medvirke til at give mennesker mulighed for et spændende behandlingsforløb. Som frivillig i Pitstop får du mulighed for at være med til at udvikle et spændende tilbud samt gøre dig erfaringer i forhold til gruppedynamik og gruppebehandling. Desuden vil du få en enestående mulighed for faglig udvikling.
Af hensyn til kontinuitet i vores tilbud, forventer vi at du forpligter dig til frivilligopgaven i et år. I Pitstop møder vi alle mennesker med respekt og behandler dem ud fra en helhedsorienteret tilgang, med fokus på imødekommelse af borgerens respektive ønsker og behov, og med udgangspunkt i borgerens ressourcer. Alle frivillige vil gennemgå oplæring.
Vi forventer, at:
- du har en relevant socialfaglig baggrund og ønsker at opnå erfaring i arbejdet med gruppebehandling
- du, alternativt til ovenstående, er i slutningen af din socialfaglige eller terapeutiske uddannelse og ønsker at arbejde med mennesker der har rusmiddelrelaterede problematikker
- du ønsker og formår at være støttende, og et positivt element i menneskers forandringsproces
Vi søger løbende frivillige til Pitstops aftentilbud “Pitstop By Night”. Send din ansøgning og dit CV til pitstop@ishoj.dk eller ring på tlf. 20 69 28 33 mandag – torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag kl. 9.00-14.00, hvis du er interesseret i at være frivillig hos Pitstop.